Fritidsordning (SFO)
Her finder du praktisk information om SFO’en, herunder kontakt og åbningstider.
Kontaktinformation
- Huria: (indsæt telefonnummer)
- Rukiye (SFO-leder): (indsæt telefonnummer)
Åbningstider
Morgen SFO: 7.30–8.00 for 0.–3. klasser. Børnene hygger sig inden skolestart og sendes ud i skolegården. Der er gårdvagter fra 8.00–8.15.
Eftermiddags SFO: 13.15–16.00 / 16.15 efter aftale.
Vedr. ferie og helligdage: SFO har lukket alle helligdage og i skoleferier:
- Efterårsferie (uge 42)
- Juleferie
- Vinterferie (uge 7)
- Påskeferie (1 uge)
- Dagen efter Kristi Himmelfart
- Derudover kan der være enkelte varierende lukkedage
Dagligdag
Eleverne i børnehaveklassen og halvdelen af 1. klasse har SFO i bygningen ved 0.-klassens lokale. Eleverne i 1.–3. klasse er i hovedbygningen.
Det pædagogiske personale henter børnene i deres klasser efter skoletid. Her videregives først generelle informationer vedrørende dagen i fritidsordningen, og derefter krydses børnene ind eller hjem.
Resten af dagen er det børnene selv, der krydser sig ind og ud af aktiviteter/steder. Det er vigtigt, at man husker at sige farvel til en voksen, inden man går hjem.
Ture
Vi forsøger at tage ud af huset en gang om måneden – særligt i sommer, efterår og forår – fx til Damhussøen, Damhusengen, store fælleslegeplads, skov og lign.
Hvornår turene er placeret, og for hvem tilbuddet er, vil fremgå af ugeplanen for SFO. Dagens/ugens aktiviteter fremgår også af ugeplanen.
Eftermiddagsmåltider
Hver dag mellem 13.50 & 14.30 er der et let måltid. Det er som oftest frugt eller lign.
Skulle ens barn have et større behov, er det en god idé med lidt ekstra i madpakken. Det er vigtigt, at vi bliver informeret om eventuelle allergier.
Forventninger til eleverne
- Taler pænt og hører efter
- Selv klæder sig på og klarer toiletbesøg
- Passer på egne og SFO’ens ting
- Rydder op efter sig selv
- Holder orden i deres garderobe
- Medbringer skiftetøj og hjemmesko
- Har tøj med til vejret
Regler
Eleverne skal huske at krydse sig ud/ind og sige farvel til en voksen, inden de går hjem.
Hvis eleven bliver hentet af en anden end far eller mor, skal det på forhånd være skrevet i Intra.
SFO har legetøjsdag om fredagen. Børnene må gerne medbringe eget legetøj på legetøjsdage, men det er på eget ansvar, og fritidsordningen erstatter ikke legetøj, som er gået i stykker eller bortkommet.
Samarbejde med indskoling
SFO har et nært samarbejde med skolen. SFO-personalet møder ind et kvarter før og har mulighed for at snakke med den sidste lærer, som klassen har, for at blive opdateret omkring skoledagen, hvis der er noget der skal tages hensyn til.
SFO-personalet deltager i månedlige møder med skolens ledelse. Personalet er repræsenteret ved forældremøder og konsultationer, og i dagligdagen er der en god kontakt mellem skolens lærere og pædagoger.
Der lægges stor vægt på det tværfaglige arbejde med skolen, således at barnets dagligdag på AHI udgør en helhed.
Optagelse
Alle børn fra 0. til 3. klasse, der er elever på AHI, kan optages i SFO.
Udmeldelse
Udmeldelse af SFO skal ske på skolens kontor og følger reglerne for udmeldelse af skolen.
Man betaler for måneden, hvori udmeldelse finder sted, samt for den næstfølgende måned. Hvis udmeldelsen fx sker i februar, betales der for marts måned.